Og når det kommer til stykket, kan jeg alligevel ikke komme i tanker om en eneste café, jeg synes er et godt og hyggeligt sted at læse henne på.

For tiden læser jeg (2015) af den unge norske digter Morten Langeland.

Jeg tænker tit på, at det koster noget at kunne være et socialt menneske.

Det koster penge at kunne slappe af på en café, hvis jeg vil ud og læse en bog og føle, at jeg har ret til at sidde på den, ofte ikke ret behagelige plads, som jeg optager.

Thyra er læreruddannet, læste i 1985-86 ”Islam and Christian-Muslim relationships” i Birmingham og var fra 19 udsendt til Bahrain for Danmission.

Fra 19 var Thyra Smidt medlem af bestyrelsen for Danmission (daværende DMS).

Det er en på én gang stressende og forkælet følelse, som jeg

forsøger at holde på afstand ved at spille diverse gratis spil på min i Pad. Selv når jeg er derhjemme, føles det, som om byen konstant byder sig til som socialt rum, men også som et rum, det koster penge at interagere i.

Thyra Smidt holder Danmission-foredrag i det meste af landet.

Jeg sidder med en i Pad på mit lille værelse på Sønder Boulevard.

Det er en krævende digtsamling med en mild rasende tone om at befinde sig i et slags økokulturelt rum.

Jeg har svært ved at få tag om digtene på en måde, jeg holder meget af.

Når jeg har brug for at koble mere af, men allerede er træt af den trøstende meningsløshed ved at casual game på min i Pad, ser jeg science fiction på Netflix.